Rejser til Windhoek

Skal I på safari i Namibia, er det sandsynligvis her I starter jeres tur. Windhoek er Namibias største by og hovedstad med engelsk som sit officielle sprog. Landet indførte engelsk som erstatning for afrikaans, da det opnåede uafhængighed i 1990.

Namibia blev først koloniseret i 1878 af britiske kolonister. Kort herefter overtog tyske kolonister indtil 1915 efterfulgt af en længere periode, hvor Sydafrika forsøgte at annektere landet og sidenhen besatte det illegalt. Først i 1989 accepterede Sydafrika Namibias uafhængighed under FN’s opsyn, hvorefter landet gik til valg og fik sin første præsident.

Længe før nybyggere kom til landet var Windhoek kendt som “Otjomuise”, der er herero for “dampende sted” eller “Ai-Gams”, der er nama for ”Ild-Vand”. Begge navne henviser til områdets varme kilder. Navnet ”Windhoek” blev introduceret af orlam kaptajnen Jan Jonker Afrikaner, da han i 1840’erne bosatte sig på stedet. Afrikaner talte boersproget afrikaans, og navnet menes at henvise til Winterhoek-bjergene i Sydafrika, hvor hans forfædre havde levet. Under den tyske kolonisering blev byen kendt som Windhuk, og derfra har navnet ændret sig til det, det er i dag.

Mange steder i og omkring Windhoek vidner om Namibias turbulente historie. Spor efter den tyske kolonisering hænger stadigt ved i form af gadenavne og arkitektur, og den 21. marts 2014 (på landets 24. uafhængighedsdag) blev et museum indviet, The Independence Memorial Museum, der formidler landets vej mod uafhængighed.

Dette nye museum og monument står i kontrast til det nærvedliggende Alte Feste. Dette gamle fort fra 1890 husede den tyske Schutztruppe, der var tysklands væbnede styrke under koloniseringen. Bygningen blev erklæret nationalt monument og har fungeret til udstilling af Windhoek Statsmuseums historiske sektion siden 1962.

Blandt byens andre seværdigheder er Parliament of Namibia, Christuskirche, The National Botanic Garden og National Art Gallery of Namibia, der ligger på hjørnet af Robert Mugabe Avenue.

En del af byens gader er navngivet efter diktatorer. Selvom Namibia ikke er et diktatur var Namibias første præsident kommet på venskabelig fod med disse diktatorer under landets kamp for selvstændighed. Udover Robert Mugabe har også den cubanske revolutionære leder Fidel Castro en gade opkaldt efter sig.

Midtbyen byder desuden på en række shoppingcentre og -arkader, en hyggelig gågade og adskillige gode restauranter og caféer.

Bliver man tør i halsen, kan det anbefales at gøre stop ved Joes Beer House – en ølhave der er meget populær både blandt lokale og rejsende. Her kan man få sig et solidt måltid mad, men husk at bestille bord på forhånd.

Et glas godt vin nydes sammen med en fantatstisk udsigt over Windhoek i solnedgangen. The Wine Bar er perfekt til en romantisk aften.

Kan I ikke vente med at komme tæt på det afrikanske dyreliv, kan I tage med på en såkaldt “Cats Unlimited Expedition”. Turen arrangeres af Düsternbrook Guest Farm 50 km udenfor Windhoek. Via jeep kommer I med på en guidet køretur, for at opsøge nogle af stedets geparder og leoparder.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforslag

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Snak Windhoek med os - tættere på dit eventyr

Margit Jensen deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel