Rejser til det nordlige Namibia

Forbered jer på helt fantastiske og spektakulære naturoplevelser i det nordlige Namibia. For den eventyrlystne rejsende venter her uberørte ørkenscenerier, fantastisk dyreliv og smukke hulemalerier fra tidernes morgen. Etosha National Park er blandt Afrikas bedste nationalparker. Det åbne landskab byder på nogle af de mest ikoniske afrikanske savannedyr, og særligt løver har i en god chance for at se her. Tag på tur i bil rundt i parken og fald i søvn til lyden af løvebrøl i den afrikanske nat, når I overnatter i indhegnede lejre. Også Waterberg-plateauet har et rigt dyreliv og nogle fænomenale landskaber. Kaokoland er et svært tilgængeligt, fjernt og urørt område, med baobabtræer, farverrige stenvægge, vandfald og floder, og hvor man bl.a. kan være heldig at spotte de sjældne ørkenelefanter.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforslag

Hos MarcoPolo får du:

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige rejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine ønsker og dit budget

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Etosha National Park

Med en størrelse, der svarer til ca. halvdelen af Danmark, er Etosha National Park det andet største vildtreservat i Namibia og et af Afrikas absolut bedste steder for vildtobservation.

Det åbne landskab vrimler med ikoniske savannedyr såsom: zebra, gnu, giraf, elefant, kudu, struds og den særlige sorthovedede impala. Også ørkendyr som oryx og springbuk findes i stort antal. Med så mange byttedyr har parkens leoparder, geparder, løver og øvrige rovdyr gode forhold, og især løver er der gode chancer for at se.

Ialt har man registreret 114 forskellige pattedyr i Etosha. Hertil kommer 340 fuglearter – fra de farverige lillabrystede ellekrager til gøglerørnen med fødder og ansigtsparti i rød og en fjerdragt i sort, grå og kastanjebrun.

Transport rundt i parken sker i bil. Husk kikkerten eftersom nogle dyr (såsom løver og geparder) kun kan observeres på afstand. Husk også at være stille på turen, eftersom mange dyr bliver skræmt væk af larmen.

Til overnatning byder parken på fem lejre med hver deres karakteristika. For eksempel er lejren Okaukuejo indrettet på et gammelt tysk fort, hvilket giver den en helt unik stemning, og lejren Namutoni er kendt for sin placering, hvor man døgnet rundt har udsigt til et oplyst vandhul.

Her kan I sidde i sikkerhed og observere dyrene, når de kommer ud af mørket for at få sig en tår. Måske kigger en elefantflok forbi for at bade og pjaske i vandhullet. Måske fører et sort næsehorn forsigtigt sin unge ned til vandhullet for at drikke, eller en løveflok lurer i buskene klar til at snuppe en uforsigtig zebra.

Som altid, når man har med vilde dyr at gøre, er det umuligt at sige med sikkerhed, hvilke dyr man får at se. Men selv på stille aftener er det en fantastisk oplevelse at sidde ved vandhullet – og på en god aften er naturoplevelsen ganske enkelt sensationel.

Efter mørkets frembrud er der også mulighed for at tage på natkørsel med en lokalkendt ranger for at opspore nogle af savannens mange nataktive dyr.

I parkens lejre er det ikke ualmindeligt at falde i søvn til lyden af løvebrøl i den afrikanske nat. Man kan dog sove trygt – lejrene er indhegnede.

Foruden et fantastisk dyreliv kan I opleve den 5.000 km² store Etosha Pan. Dette enorme åbne område er resterne af en udtørret sø, og den hvide, tilsyneladende uendelige saltslette er et fantastisk og surrealistisk syn midt på savannen. Måske skimtes en flok springbukke eller en struds på saltsletten i den flimrende varmedis.

Det bedste tidspunkt at besøge parken er de tørre vintermåneder (maj til oktober), eftersom det er her, at storvildtet migrerer til området for at finde vand. Sommermånederne (særligt januar til februar) er dog idéelle for fugleentusiasterne, eftersom området i denne periode blandt andet besøges af flamingoer.

Waterberg Plateau

Over en strækning på 50 km hæver Waterberg plateauet sig 200 m over kalahariørkenens flade sletter i det østlige Namibia.

Dette plateau og omkringliggende område (i alt 405 km²) har været beskyttet som nationalpark siden 1972, og dyrelivet er særdeles rigt.

I skyggen af bjerget, lever forskellige antiloper, bavianer, en af Namibias højeste koncentrationer af leoparder og et væld af fugle.

Mere specifikt er området hjem for 200 arter af fugle – herunder landets eneste ynglende koloni af Kapgam, der en sjælden art af gribbe.

Området er også hjem for en række sjældent storvildt såsom næsehorn, bøffel, sabel – og roan antiloper.

Navnet “Waterberg” (Vandbjerg) henviser til det fænomen, at sandstens-plateauet absorberer fugt, som løber af igen på dets sydøstlige side i form af kilder.

Landskaberne her er fænomenale, og fra toppen af plateauet belønnes I med en af de mest forrygende udsigter i hele landet. Hold øje med klippegrævlinger på vej mod toppen. Det er ikke til at se det, men genetisk er klippegrævlingens nærmeste slægtning elefanten.

Området er godt at vandre i, men foretrækker I at køre rundt, er der også mulighed for en guidet tur med en af nationalparkens rangers.

De første mennesker i området var San folket (også kendt som buskmænd). Disse tidlige beboere har efterladt helleristninger, der i dag er flere tusinde år gamle. Den sidste stamme boede i området indtil de sene 1960’ere.

Et blodigt punkt i områdets historie var da, et af de vigtigste slag i Namibia’s historie fandt sted. I 1904 tabte det indfødte folk, Hereroerne, deres sidste og største slag (Slaget ved Waterberg) til den tyske kolonimagt.

Kaokoland

I det nordvestlige Namibia ankommer I til et af landets mest urørte og fjerne steder, Kaokoland (også kendt som Kuneneregionen). Med sine 40.000 km² tyndt befolket land beskrives dette område ofte som et af de sidste, virkeligt vilde i Sydafrika.

Opuwo er navnet på Kaokolands administrative centrum. Byen ligger omkring 720 km nordvest for Namibias hovedstad Windhoek. Her holder der intet tog og ingen busser klar til at fragte jer rundt på opdagelse i området. I stedet provianterer I og tanker inden afgang.

En stor del af Kaokoland er kun tilgængeligt via firehjulstrukne køretøjer på veje, der generelt kan være dårligt vedligeholdte og overflodede under regntiden. Så selvom kør-selv ferie er populært, er dette område ikke egnet, medmindre man er meget erfaren og vel forberedt. Har I en rutineret chauffør, og tager I de rette forholdsregler, så byder området til gengæld på helt enestående oplevelser.

Herunder et besøg til Puros – en fjerntliggende landsby, der er særlig kendt for sine sjældne ørkenelefanter.
Selvom ørkenelefanter ikke er en underart af elefanter, så har de tilpasset sig det ekstremt barske ørkenmiljø. Blandt andet kan de overleve op til 4 dage uden vand, har kortere ben og større fødder end savanne-elefanter og et indgående kendskab til mad- og vandforsyningen i området. Under tørre perioder graver de for eksempel dybe huller for at nå vand. På grund af blandt andet krybskytteri er Kaokolands ørkenelefanter desværre et sjældent syn, men måske er I heldige.

Udover sine elefanter er Puros kendt for at være en traditionel himba-landsby. Himbafolket stammer fra en gruppe hereroer, der i anden halvdel af det 19. århundrede migrerede fra Kaokoland over Kunenefloden til det, der i dag er Angola.

Himbafolket er et nomadisk jordbrugsfolk, hvoraf mange stadig lever i overensstemmelse med stammens gamle traditioner. For eksempel smører kvinderne deres kroppe med en blanding af rødt okker, urter og fedt. – En opskrift, der på én gang beskytter huden mod den bagende sol og giver den en dyb rød farve, der betragtes som et skønhedsideal.

Himbaernes hjem er kegleformede strukturer af grene bundet sammen med palmeblade og belagt med mudder. En forholdsvis simpel struktur, der afspejler det faktum, at en familie kan flytte flere gange årligt efter græsarealer til deres kvæg.

For mange turister kan det virke ”voyeuristisk” at besøge en traditionel landsby som Puros, men I behøver ikke skamme jer, for himbaerne vælger selv at invitere til deres byer. De er nemlig klar over den gavn, de kan have af turismen.

Hvis I besøger byerne med en lokal guide, er værtsgaven sædvanligvis ikke et beløb, men majsmel, sukker og olie. Penge betyder ikke det store i et så fjerntliggende område. Giv dog ikke alkohol som tak, eftersom det kan skade den traditionelle livsstil.

Udover ørkenelefanterne nær Puros er der flere steder i Kaokoland mulighed for at komme med en guide ud for at spotte vildt. Kaokoland har det hele: løver, leoparder, geparder, zebraer, giraffer og antiloper.

Et meget naturskønt område i det nordlige Kaokoland er Marienfluss-dalen. Denne brede og relativt grønne dal strækker sig malerisk imellem Otjihipa-bjergene mod øst og Hartmann-bjergene i vest. Køreturen gennem Marienfluss-dalen mod Kunenefloden hører til en af de mest storslåede naturoplevelser i Kaokoland.

Vejen til Marienfluss-dalen er dog ganske krævende – særligt, hvis I vælger at tage kampen op med det berygtede Van Zyl’s Pas, der kræver ekstraordinær planlægning. Denne ”vej” er kendt som den mest udfordrende i Namibia, men når I efterhånden (efter ca. 3 timer) når bunden af det stejle pas, venter der, som sagt, en helt utrolig køretur.

På jeres vej gennem dalen skal I holde udkig efter de såkaldte ”fe-cirkler”, der er et naturfænomen, hvor græsset ikke vokser indenfor cirkulære områder i landskabet. De er typisk 2-12 m i diameter og har en levetid på 30-60 år. Disse mystiske cirkler har altid været en kilde til forundring, og indenfor videnskabelige kredse er deres oprindelse stadig til debat – måske er det en form for termitter, der holder planterne nede sådan, at når det regner, driver vandet ned under jorden til dem. Altså måske er cirklerne en form for termit-vandhuller? De lokale tildeler disse cirkler hellige kræfter og kalder dem ”Gudernes fodspor”. Ved nærmere inspektion kan I måske gennemskue, hvad der er på færde i disse cirkler?

Kaokoland afgrænses af floden Hoanib i syd og Kunenefloden i nord. Langs Kunenefloden kan I opleve to store vandfald.
Længst mod Øst finder I vandfaldet Ruacana, der er 120 m højt og kan blive op til 700 m bredt.
Ca. 135 km mod vest finder I Epupa-vandfaldene (også kendt som Montenegro-vandfaldene i Angola), der falder 60 m over en strækning på 1,5 km og på sit bredeste bliver op til 500 m.

Området omkring Epupa-vandfaldene har farverige stenvægge og en stor variation af træer såsom vilde figen, baobabtræer og makalanipalmer. Det byder desuden på spektakulære solnedgange, hvor I måske også ser en afrikansk fiskeørn glide over himlen. Alt imens romantiske sjæle nyder sceneriet, kan adrenalin-junkier riverrafte på den brusende Kuneneflod.

Udvalgte hoteller i Det nordlige Namibia

Snak Det nordlige Namibia med os - tættere på dit eventyr

Pernille Heivert deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel