Luksus-safari i Kenya med fly

Oplev Kenyas enestående natur på denne luksus-safari til tre forskellige naturområder. Undervejs bor du på fantastiske lodges, der på bedste vis fanger den særlige safari-ånd, og du flyver fra sted til sted med små bushfly. Dette sparer ikke blot tid på transport, så du har mere tid til safari og til at slappe af på de lækre lodges. Flyveturene er også en stor oplevelse i sig selv og giver mulighed for at opleve Kenyas storslåede landskaber fra luften.

Rejsen starter i Nairobi, hvor du har en enkelt nat på det stilfulde Hemingways Nairobi. Fra storbyen fører en kort flyvetur dig til Amboseli National Park, der ligger forrygende med udsigt til Kilimanjaro. Parken er især kendt for sine store elefantflokke, men også mange andre dyr holder til her. Du har to nætter i Amboseli på Tortilis Camp, der er en lækker luksuslejr i hjertet af naturen.

Fra Amboseli flyver du nordpå til Kenyas højeste bjerg Mount Kenya. Her indlogeres du på safari-lodgen Elsa’s Kopje, der består af luksushytter med en fantastisk udsigt over den vidtstrakte savanne. Mount Kenya er en af de nationalparker i Østafrika med den største mangfoldighed af dyr, og du har rig mulighed for at opleve dem på safarikørsler, vandre-safari og sågar en natsafari.

Rejsen slutter i Masai Mara, der mere end nogen anden nationalpark i Kenya fanger det ikoniske billede af Østafrikas uendelige savanne og store dyreflokke på vandring. Her bor du i et overdådigt safaritelt på lodgen Sand River Masai Mara ned til en lille flod nær grænsen til Tanzania. Mange dyr holder til i dette område, så der er lagt op til safari i absolut verdensklasse.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark sættes kursen sydpå mod Kenya.

Ved ankomsten til Nairobi står en chauffør klar til at køre dig til Hemingways Nairobi. Dette 5-stjernede luksushotel er blandt de ypperste i byen og byder på en imponerende plantage-inspireret arkitektur og store, eksklusive suiter med udsigt over Ngong Hills. Her kan du hvile ud oven på rejsen og nyde en lækker middag, så du er klar til morgendagens oplevelser.

Kenya - Nairobi - Hemmingways

Efter en overdådig morgenmad i de stemningsfulde omgivelser, står en chauffør klar til at køre dig til den lille lufthavn Wilson Airport. Det er herfra, de små safari-fly forbinder hovedstaden med fjerntliggende små landsbaner rundt om i Kenya. Også flyet mod Amboseli National Park holder klar, og inden længe er du i luften og kan se storbyen forsvinde bag dig. Disse flyveture er en oplevelse i sig selv. Flyene flyver relativt lavt, så du kan tydeligt se landskaberne under dig.

Efter blot 45 minutter i luften lander du i Amboseli og bliver kørt det sidste stykke til Tortilis Camp. Du er nu omgivet af Afrikas vilde natur, og den luksuriøse safari-lejr fanger på bedste vis den klassiske safaristemning. Lejren består af 16 luksuriøse telte med et komfortabelt soveværelse, lækkert badeværelse og en stor veranda med fabelagtig udsigt mod Kilimanjaro, der hæver sig over Amboseli.

Efter indlogeringen serveres en lækker frokost, og dernæst venter et par timers afslapning i løbet af de varme timer midt på dagen. Men gradvist nærmer solen sig horisonten, og varmen aftager en smule. Sidst på eftermiddagen bliver safaribilerne kørt frem, og så er det tid til den første safari på udkig efter nationalparkens mange dyr. Safarituren fuldendes med en drink ved solnedgang på savannen, inden turen går tilbage mod lejren. Her serveres en lækker middag, mens snakken går om dagens oplevelser, og stjernerne tændes over Afrika.

Kenya - Tortilis Camp

Du vækkes omkring daggry til en fantastisk dag i Afrikas vilde natur. Tortilis Camp ligger på et privatejet område i forbindelse med nationalparken, og det giver en række fordele. For eksempel er det muligt at tage på safari til fods, hvilket ikke er tilladt i resten af nationalparken. Det er en spændende måde at starte dagen på. Lyset er blødt nu, og til fods får du øje på detaljer i naturen, man typisk ikke ser fra en bil. Gåturen fuldendes med en lækker morgenmad midt i naturen, inden det er tid at sætte dig til rette i safaribilerne og trille ud på savannen på udkig efter flere dyr.

Navnet ”Amboseli” kommer af det lokale ord ”empusel”, hvilket betyder ”et saltfyldt og støvet sted”. Beskrivelsen er rammende i tørtiden. Men resten af året er naturen mere frodig, og i baggrunden hæver Kilimanjaros sneklædte tinde sig spektakulært mod den tropiske himmel. Det er i Amboseli, at mange af de ikoniske fotos af elefanter, der vandrer for foden af Kilimanjaro, er fotograferet. Med lidt held oplever du dette ved selvsyn, for parken er netop kendt for sine store elefantflokke. Men også et væld af andre dyr holder til i dette frodige hjørne af landet. Gnuer, zebraer og impalaer græsser i de åbne landskaber, mens løver dovent følger med fra skyggen af de spredte træer. Det betyder dog ikke, at dyrene kan føle sig sikre. For nok foretrækker løver at jage i døgnets kølige timer, men parkens geparder udnytter det skarpe dagslys til at løbe deres bytte op. Hvilke dyr, du oplever, er naturligvis et spørgsmål om held. Men dyrene er i høj grad til stede, og de lokale guider er enormt dygtige til at lokalisere dem i de åbne landskaber.

Du er tilbage i lejren midt på morgenen. Frokosten serveres midt på dagen, men ellers har du god tid til at slappe af på din veranda, nyde en drink i loungen eller køle af i poolen. Inden du ved af det, er det tid til endnu en safari i det bløde eftermiddagslys.

Kenya - Amboseli - Kilimanjaro og elefant

Dagen starter tidligt med endnu en morgensafari i firehjulstrækker efterfulgt af morgenmad i lejren. Dernæst er det tid at tage afsked med Amboseli, og efter omkring 75 minutters flyvning lander i Meru National Park. Her står en chauffør klar til at køre dig til Elsa’s Kopje, hvor du bliver budt velkommen med high tea og en massage, så du kan få flyveturen ud af kroppen. Du kan også vælge at droppe high tea og massagen og i stedet tage med på den første safarikørsel i området.

Elsa’s Kopje er en luksuriøs safarilodge bestående af charmerende stråtækte hytter spredt ud mellem træer og buske på Mughwango Hill. Hytterne er indrettet i klassisk safari-stil med et komfortabelt soveværelse, privat badeværelse og veranda eller siddeområde med udsigt over den vidtstrakte savanne for foden af lodgen. Det er det perfekte sted at tilbringe de varme timer midt på dagen eller nyde en drink om aftenen oven på de mange oplevelser. Dagen slutter med en lækker middag på lodgen, mens forventningerne til morgendagens safari så småt begynder at boble i maven.

Kenya - Meru - Elsa's Kopje - Middag (c)Silverless-3

Meru National park byder på klassisk safari i absolut verdensklasse. Det oplever du denne morgen, når du drager ud på dagens første safaritur. Som i Amboseli foregår safarien i åbne firehjulstrækkere, hvilket giver det bedste udsyn og en langt mere intim oplevelse af at være tæt på dyrene, end man får i de minibusser, der ofte bruges i Kenya.

Du har rigtig meget at glæde dig til. Meru er hjem for både store elefantflokke, giraffer, flodheste, en række forskellige antiloper og andre savannedyr. Med så mange byttedyr har parkens løver, geparder og leoparder nok at lave. Parken er desuden kendt for sin bestand af næsehorn, der desværre ikke har det let i Afrika i øjeblikket. Men her er en sjælden mulighed for at opleve de store dyr i deres naturlige omgivelser. Glem dog ikke alle de sjove og mindre kendte dyr, der også er med til at gøre Afrikas natur til det forunderlige sted, det er. Det kunne være en kudu-antilope, en aardwolf eller måske den aparte udseende nøgenrotte. Fuglelivet er lige så rigt, og mere end 400 arter er blevet observeret her.

Tilbage på lodgen serveres frokosten, og der er tid til afslapning i løbet af eftermiddagen. Ved solnedgang hilses solen farvel på klassisk safari-manér med en drink og udsigt over savannen. Mørket sænker sig hurtigt i Afrika, og så køres safaribilerne frem, så du kan opleve den afrikanske nat. Natsafari er en meget intens oplevelse. Lydene synes tydeligere, og du kan ikke se, hvad der pusler i krattet ved siden af bilen. Løverne gør sig klar til nattens jagt med hule brøl, og lysende øjne kigger på dig fra mørket. Du sidder naturligvis sikkert i safaribilen. Men oplevelsen er en helt anden end om dagen. Tilbage på lodgen fuldendes dagen med en lækker middag.

Tanzania - Løve

Morgenen starter med en safari til fods efterfulgt af morgenmad og afslapning. Frokosten nydes også på Elsa’s Kopje, inden turen fortsætter med fly mod den mest berømte af alle Kenyas nationalparker; Masai Mara. Flyveturen tager omkring halvanden time, og fra flyvet får du en god fornemmelse af de uendelige græssletter, der er så ikoniske for Masai Mara og Østafrika. Du lander på Keekorok Airstrip, hvorfra der er en kort køretur til Sand River Masai Mara.

Sand River Masai Mara er en luksuriøs safaricamp med en perfekt beliggenhed ned til Sand River nær grænsen til Tanzania. Her er du dybt inde i naturen, og safaristemningen fuldendes af de overdådige safaritelte med himmelseng, badekar, masser af plads og udsigt til naturen fra den private veranda. Efter indlogeringen er det tid til dagens sundowner – drink ved solnedgang med udsigt over naturen – og inden længe serveres middagen i de skønne omgivelser.

Kenya - Masai Mara - Sand River - Telt med udsigt

Intet andet naturområde i Kenya fanger den klassiske safarioplevelse på samme overvældende måde som Masai Mara. Alle de kendte safaridyr lever på disse store græssletter, der synes at strække sig i det uendelige. Flodheste og krokodiller holder til i floderne, mens giraffer, zebraer, gnuer og antiloper i stort antal græsser mellem de karakteristiske fladtoppede akacietræer. Elefantflokke vandrer ad gamle stier, og med held får du måske øje på et af parkens sky næsehorn. Også de store rovdyr er rigt repræsenteret.

Løver ses ofte i Masai Mara, hvor de konkurrerer med flokke af hyæner om føden. For ikke at tale om de mange rovfugle og gribbe, der kan lugte et måltid på flere kilometers afstand. Leoparder sover typisk i trækronernes skygge efter nattens jagt, mens geparder foretrækker det skarpe dagslys til at jage. Hele dagen går med at udforske parken efterfulgt af middag under stjernerne. Det giver mulighed for at nå ud til de mere afsidesliggende dele af parken, hvor der er væsentligt færre andre besøgende, samt bedre tid til at spore dyrene, der konstant er i bevægelse.

Kenya - Masai Mara - Sand River - Picnic (c) Silverless

Mens savannen langsomt vågner, triller du ud af teltlejren og ud i Masai Maras endeløse landskaber. Der er god tid til endnu en safari-kørsel denne morgen, hvis du ønsker det. Men du er også velkommen til at sove længe og slappe af på lodgen, hvis du foretrækker det. Frokosten serveres på lodgen, inden turen går tilbage mod Nairobi med fly. Flyveturen tager omkring en time og er en flot oplevelse. Du ankommer til Wilson Airport sidst på eftermiddagen. Her står en chauffør klar til at køre dig til Nairobis store internationale lufthavn, hvor hjemrejsen mod Danmark begynder.

Kenya - Masai Mara

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark fyldt med fantastiske naturoplevelser.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Fly fra Danmark til Nairobi tur/retur
  • 1 nat i Nairobi på Hemmingways Nairobi eller lignende med morgenmad
  • Indenrigsfly fra Nairobi til Amboseli National Park
  • 2 nætter på Elewana Tortilis Camp Amboseli med helpension og beskrevne aktiviteter.
  • Indenrigsfly fra Amboseli til Meru National Park
  • 2 nætter på Elewana Elsa’s Kopje Meru med helpension og beskrevne aktiviteter.
  • Indenrigsfly fra Meru National Park til Masai Mara National Park
  • 2 nætter på Elewana Sand River Masai Mara med helpension og beskrevne aktiviteter.
  • Indenrigsfly fra Masai Mara til Nairobi
  • Park-afgifter
  • Transfers mellem lodges og lufthavne
  • Professional guider/ranger/chauffør
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 sep 2018 - 4 jan 2019
ved 2 voksne
Spørg om pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
Rejseperiode
5 jan 2019 - 29 mar 2019
ved 2 voksne
54.295
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
Rejseperiode
1 jun 2019 - 29 jun 2019
ved 2 voksne
54.295
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
Rejseperiode
30 jun 2019 - 29 okt 2019
ved 2 voksne
58.695
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
Rejseperiode
30 okt 2019 - 16 dec 2019
ved 2 voksne
54.295
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
Rejseperiode
17 dec 2019 - 31 dec 2019
ved 2 voksne
58.695
Ved 2 voksne og 2 børn
Spørg om pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Kenya

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Kenya

Vi kender de skønneste steder i Kenya og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel